Herning Teater afholder ekstraordinær generalforsamling 11. oktober kl. 17.00 i MCH Herning Kongrescenter
Menu

Cornelis

Onsdag 21. oktober 2026 kl. 19.30

Et stærkt og stemningsfuldt portræt af Cornelis Vreeswijk

Glæd dig til en stemningsfuld og stærk oplevelse om en af Nordens største kunstnere, Cornelis Vreeswijk, når cabaretten ”CORNELIS” opføres på Herning Ny Teater 21. oktober 2026.

Med fortællinger og sange som ”Visen om de atten svaner”, ”Felicia adjø” og ”Veronica”, der stadig lever stærkt hos publikum i både Sverige og Danmark, tegnes et portræt af en kunstner, der både rører og ryster.

Cabaret-portrættet kommer hele vejen rundt om mennesket og kunstneren: hans smukke sange og indignerede sange. Mellem sangene fortælles historien om Cornelis Vreeswijks stormombruste liv og karriere med damer og druk, succes og censur, fængselsophold og forsidehistorier – krydret med digte, citater og mindre kendte sange.

Mere om denne forestilling

”CORNELIS” fremføres af Teatret OPtimis med Allan Høier som sanger/skuespiller og Allan Thorsgaard som guitarist/sanger/skuespiller i Bo Skødebjergs instruktion.

Løssalgspris275 kr.
Abonnementspris205 kr.
Onsdag 21. oktober 2026 kl. 19.30

Spiller på Herning Ny Teater,
Østergade 32, Herning

Ca. 1 time og 50 minutter inkl. pause