Herning Teater afholder generalforsamling 11. oktober kl. 17.00 i MCH Herning Kongrescenter
Menu

Sallys far

Søndag 11. februar 2024 kl. 15.00

Familieforestilling baseret på bøgerne om Sallys far

Sallys far er sygt pinlig. For eksempel når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – dét er Sallys far ikke!

Forestilling med masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke og nyskrevne sange, komponeret af Sigurd Barrett og Eskild Dohn.

Humoren rammer hele familien, og der bliver masser at grine af og snakke om bagefter. For bag fars fis og ballade, er der selvfølgelig også alvor, som vækker eftertanke hos både store og små.

Baseret på bøgerne om ”Sallys far” af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen udgivet af Forlaget Carlsen.

Priser

Enhedspris for børn/unge og voksne: 150,-

Familiepakke for 4 personer: 500,-

Mere om denne forestilling

Medvirkende: Kristian Holm-Joensen, Marianne Gonnov Bøgelund, Morten Bo Koch mfl.
Iscenesættelse: Louise Schouw
Scenograf: Niels Secher
Dramatisering: Gunvor Reynberg
Musik: Sigurd Barrett og Eskild Dohn
Koreograf: Rebekka Lund.
Lysdesign: Kristian Specht
Producent: Louise Schouw Teater

Søndag 11. februar 2024 kl. 15.00

Spiller i MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning

1 time og 10 minutter uden pause