Menu

Opera for Alle – Alle for Opera

Tirsdag 13. september 2022 kl. 19.30

De kendte hits i ny forklædning

I operaens fantastiske verden handler det tit om kærligheden til den eneste ene, eller om trekantsdramaer med forhindringer af alle slags.

Men hvad sker der, når Puccinis Mimi er død? Bliver hendes Rodolfo på et tidspunkt kæreste med veninden Musetta? Får de to børn, som senere ender i en sammenbragt familie med Rodolfos bedste ven Marcellos tre børn, da Musetta og Marcello efter 15 år endelig finder sammen igen? Og ender Rodolfo til sidst med at springe ud af skabet sammen med studiekammeraten Schaunard?

Og hvad med Violetta i Verdis udødelige La Traviata? Hvad var der sket med hende, hvis hun havde fået vaccinen mod tuberkulose i tide? Eller hvis Hertugen i Rigoletto viste sig at være en rigtig fin og blød mand, som helt i #metoo-bevægelsens ånd tog dyb afstand fra enhver udnyttelse af uskyldige teenagepiger?

I forestillingen Opera for Alle – Alle for Opera bliver der vendt op og ned på historierne i de kendte og elskede operaer som Carmen, La Traviata, Rigoletto, Don Juan, Figaros Bryllup mfl.

Der bliver digtet videre på deres skæbner, naturligvis med Mozarts, Puccinis, Bizets og Verdis geniale musik. En forestilling fyldt med musik fra øverste hylde af operarepertoiret – med fire sangere i topform som guider gennem et helt nyt univers af fake news og alternative fakta.

Mere om denne forestilling

Medvirkende: Guido Paevatalu, Niels Jørgen Riis, Signe Asmussen, Josefine Andersson
Idé, instruktion og scenografi: Guido Paevatalu
Kapelmester: Leif Greibe med trio
Libretto: Henrik Engelbrecht
Producent: guidOpera

Løssalgspris380,00 kr.
Abonnementspris305,00 kr.
Tirsdag 13. september 2022 kl. 19.30

Spiller i MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning

2 timer og 10 minutter inkl. pause
Del på facebook
Del på linkedin
Del på email