Herning Teater afholder ekstraordinær generalforsamling 11. oktober kl. 17.00 i MCH Herning Kongrescenter
Menu

Næste år bliver øllet bedre

Mandag 28. oktober 2024 kl. 19.30

Om hjemmebryg og sammenhold

Der sidder to mænd i en mandehule og smager på øl… Det kunne være indledningen på en vittighed, men det er ramme alvor for de to midaldrende mænd Orla og Jørgen.

De to venner har i årevis arbejdet på at raffinere både vin- og ølbrygning i håb om at vinde den lokale konkurrence i hjemmebryg. Den lidenskabelige interesse drukner hverdagens sorger og livets bekymringer om børnene, der tager afstand fra deres fædre, konerne der er utro, og cheferne der er tyranniserende.

I deres iver efter at få øllet til at blive bedre end sidste år, prøvesmager de på livet løs, og snart ligner det mere en afhængighed end en hobby. I et bedugget øjeblik sender de hinanden på en fantasirejse til Sydfrankrig, hvor vinglasset aldrig er tomt, og kvinderne altid er varme. Virkeligheden er dog langt køligere, for det viser sig, at Orla og Jørgens øl-eventyr har ført dem til en afvænningsklinik.

Det er vist unødvendigt at nævne, at Næste år bliver øllet bedre er en forestilling præget af en underfundig og underspillet humor.

Mere om denne forestilling

Manuskript: Erling Jepsen
Instruktion: Joy-Maria Frederiksen
Medvirkende: Thomas Mørk, Jesper Asholt
Producent: Folketeatret

Løssalgspris295 kr.
Abonnementspris220 kr.
Mandag 28. oktober 2024 kl. 19.30

Spiller i MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning

1 time og 45 min. inkl. pause