Menu

Mænd I Mindre Doser

Tirsdag 14. september 2021 kl.19:30

Skæve figurer med store hjerter – og til tider noget mindre
hjerner…

Eva smider Adam ud af paradiset, fordi han ”ved et uheld” har plejet omgang med en ged! Med sig får Adam en flyttekasse, som viser sig at indeholde en stor del af de mandetyper, han kan vælge at blive eller skifte imellem at være.

Stykket er en tour de force i ukuelige og elskelige mænd, som til sidst gør, at Eva overgiver sig og beder Adam om igen at flytte tilbage til paradiset.

Undervejs i stykket møder man forsvars-, undvigelses-, flugt- og overlevelsesinstruktøren, gommen uden brud, elskeren, der ikke er en ordentlig mand, manden, der har mistet sin bedste ven, den enlige testosteronbombe-mand, den nybagte far, manden med de lange nosser og mange flere.

Mænd i mindre doser er historien om, at kvinden kan smide manden ud af paradiset, men ikke uden at der kommer til at mangle noget, nemlig en at holde af, holde ud og holde om.

Hvor klodset, komisk og kærlighedshungrende manden end er, så er han værd at samle på!

Mere om denne forestilling

Af og med: Kristian Holm Joensen
Iscenesættelse: Frede Guldbrandsen
Musik: Lasse Lyngbo, Søren Jensen
Lysdesign: Kisser Rosenquist
Producent: Louise Schouw Teater

Løssalgspris
190,00 kr.
Abonnementspris
130,00 kr.
Tirsdag 14. september 2021 kl.19:30

Spiller i MCH Herning Kongrescenter,
Østergade, Herning

1 time og 20 minutter uden pause
Del på facebook
Del på linkedin
Del på email