Herning Teater afholder ekstraordinær generalforsamling 11. oktober kl. 17.00 i MCH Herning Kongrescenter
Menu

Backstage

Torsdag 17. oktober 2024 kl. 19.30

Komik i kulissen

Publikum følger duoen Dahl & Lillelund i den sidste times forberedelse op til deres nye show. Vi er med backstage bag scenetæppet, hvor de sidste aftaler klappes af under omklædning og stemmeopvarmning

Den bramfrie københavnerpige Karen-Marie og den sindrige jyske Søren ser ikke altid helt ens på tingene, så en del aftaler sejler. Stemningen er med andre ord lige så højspændt, som elinstallationen i tekøkkenet, der også lige skal oplade Karen-Maries elbil.

Senere oplever vi duoen on stage, foran tæppet, og ser det endelige show, og ikke mindst udfaldet af alle forberedelserne – det går ikke problemfrit for sig. Men det er hylende morsomt.

Hør Karen-Marie synge Nik & Jay som en anden bakkesangerinde, mens Søren danser riverdance. Og nyd dem, når de sammen oplæser erotiske noveller og spiller hele Sound of Music på kun 9 minutter.

Fri placering ved 4-mands caféborde.

Mere om denne forestilling

Forfattere: Vase & Fuglsang
Medvirkende: Karen-Marie Lillelund, Søren Dahl
Producent: Panduro Management

Løssalgspris295 kr.
Abonnementspris220 kr.
Torsdag 17. oktober 2024 kl. 19.30

Spiller i MCH Herning Kongrescenter,
Østergade 37, Herning

1 time og 50 min. inkl. pause