Elverhøj – men tonen er lav

Musikalske fiksfakserier med glimt i øjet
22/4-2020 Kl. 19:30

Nogen vil sikkert kalde dem rablende gale eller en dansk udgave af Monty Python. I denne forestilling kaster Figaros sig over et af dansk teaterhistories klenodier, nemlig nationalforestillingen Elverhøj med undertitlen: men tonen er lav.

Originalplottet lyder sa°ledes: Grev Walkendorf har ladet to børn bytte for egen vindings skyld. Han udgiver sin spæde broderdatter for at være Elisabet Munk, og en bondekone fa°r mod en net sum penge den lille Elisabet i sin varetægt, men en aften forlader hun den lille ved elverhøjen. Mor Karen kommer forbi stedet, hun tager barnet med sig hjem, og i den fattige hytte opdrages nu den adelsfødte Elisabet Munk, der nu kaldes Agnete.

Hun vokser op til at være en smuk jomfru, og rygterne pa° egnen sætter hende i forbindelse med elverfolket. Ved elverhøjen har hun mødt den ædle ridder Ebbesen, der kommer til at elske hende. Men han skal – mod sin vilje – holde bryllup med jomfru Munk pa° Højstrup (altsa° med det forbyttede barn). Kong Chr. 4 har befalet det!

Uventet kommer kongen til Tryggevælde og hører om sagnet, der siger, at han ikke tør ga° over a°en og ind i Elverkongens rige. Men kongen ga°r over a°en med ordene: ”Vel er jeg ikke Cæsar, og vel er dette ikke Rubicons bølger, men dog siger jeg: Jacta est alea.”

Figaros opdaterede udgave af Elverhøj fa°r stort set samme dramatiske forløb, men den revideres kraftigt af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Rasmus Krogsgaard og Allan Dahl Hansen, ligesom der tilsættes mere musik og komik. Det kan heller ikke undga°s, at en forbryderbande blander sig, både i ouverturen til Elverhøj og i selve handlingsforløbet.

Manuskript: August Strindberg
Instruktør: Vibeke Wrede
Medvirkende: Waage Sandø, Pia Jondal, Ole Lemmeke
Producent: Teater 2